📦 GRATIS Levering: over 699,-

📦 Hurtig Levering: 1-3 hverdage

📦 Prismatch & fri retur: 14 dage

Vær på forkant med foråret

Vær på forkant med foråret

Morten Gram |

Lysere dage, lunere temperaturer og nedrullede vinduer på landevejene. Foråret er ved at være på vej, så du lægger vinterjakken i kælderen, selvom morgenerne stadig er koldere end Preben Elkjær på straffespark. Hvorfor? Jo, fordi nu er det nye tider, og vi bliver alle lidt mere optimistiske.

Og hvorfor skal det ikke også fejres for bilen? Brug muligheden til at give bilen en ordentlig forårsrengøring og kryds fingre for, at en anden kan tage sig af huset.

Måske er du en af de få entusiaster, der kører en fuld rengøring hver weekend. Hvis det passer på dig, så har du vores fulde respekt. Alle os andre er måske lidt mere sporadiske og går bilen igennem en gang i kvartalet – eller hvert halve år.

Den nemme løsning er at betale sig fra det, men det er også den dyre. Man kan sagtens køre en dybdegående rengøring af bilen selv – det giver en fantastisk følelse bagefter for både dig og din pung.

Start fra bunden og arbejd dig op

Fremfor bare at kaste dig ud i det som en galning bevæbnet med en mikrofiberklud, så læg altid en plan først. De lavt hængende frugter er attraktive at starte med, men det giver faktisk bedst mening at starte med det bedst beskidte først, da det sviner mest. Så første punkt på agendaen – dine hjul og fælge.

Når du skal give dig i kast med hjulrens, så findes der et hav af gode produkter fra Autoglym, der kan hjælpe dig med at komme i gang. Autoglym Clean Wheels er et super godt produkt til aluminiumsfælge (foruden krom og ubehandlede fælge). 👇

Efter at have sikret, at hjulene er kølet af, sprøjter man blot hver enkelt fælg til i produktet fra bunden mod top og fjerner herefter bremsestøv og andet snavs med en fælgbørste – nemt og ligetil.

Hvis du har krom eller ubehandlede fælge, så kan du blot følge samme tilgang med i stedet bruge Autoglym Custom Wheel Cleaner, som er designet til at være skånsom overfor kromfælge.

Lidt knofedt giver god bilvask

De traditionelle metoder er nogle gange de bedste. Håndvask af bilen giver dig mulighed for at sikre kontrollen og øge kvaliteten. Når man vasker bilen med hånden, så arbejder man sig oppe fra og ned. Husk desuden altid at have en ekstra spand med vand til at rense vaskekluden, før du dypper den ned i vaskespanden. Styr på det? Så lad os komme videre.

Med blot en god vaskesvamp eller vaskehandske samt Autoglym UHD Shampoo kan du komme i gang med få din bil til at skinne, som var den lige kørt over forhandleres kantsten. Shampooen laver skum, som løfter skidt og snavs fra bilen. Skummen er så tyk, at den bliver siddende på lodrette overflader, så du ikke skal bekymre dig, om den glider af. Desuden er den pH-neutral, så du oplever ingen negativ effekt i bilens lakering. 👇


Så er det bare at give sig i kast. Det er ærligt arbejde, det er lige til, og følelsen er svær at slå, når er færdig.

Hvis du under eller efter vasken får øjne på nogle stædige tjærepletter langs bilen, så begynd endelig ikke blot at skrubbe videre som en vanvittig. Brug i stedet Autoglym Tjærefjerner, som nemt opløser pletterne, så du stille og roligt kan tørre dem væk, uden at skulle bruge samme ydeevne som en Golf 2 på en tysk motorvej.

Prikken over i’et med lak beskyttelse

Når bilen er helt ren, kan man passende bringe nyt liv til bilens lak. Ved at bruge polerings produkter, kan du bringe glansen tilbage på lak, der ellers kan se ud til at være lidt træt af dage. Det fjerner ligeledes små, irriterende ridser i lakken, som er svære at glemme, når de først er noteret.

Vi anbefaler her Autoglym Super Resin Polish, da den både rengøre, polerer og forsegler – alt i samme produkt. Det er nemt at bruge! Du skal blot bruge en ren klud til at smøre produktet ud i et tyndt lag på tværs af overfladen. Man kan passende slutte af med lange, lige bevægelser. 

Med en god polering, så ser din bil skinnende ren ud, som var den lige kørt over kantstenen ved forhandleren.

Tilbage hvor du startede

Når bilen er skinnende ren, kan man gå tilbage hvor det hele startede – dækkene. Det var her, du startede dit forårseventyr, så lad os slutte her ligeledes. Vinterhalvåret er hamrende hårdt ved vores dæk, hvorfor de typisk ser trætte og møre ud. Ved at bruge en High Performance Gel fra Autoglym, kan du få dine dæk til at se nye ud på ingen tid. 👇

Hos Carbix kender vi alt til glæden ved en ren bil. Derfor har vi et bredt udvalg af produkter fra Autoglym, som dækker alle behov – også dem, der ikke måtte være nævnt her. Denne guide er blot en start, for når man først er i gang, så har bilplejeprojekter med at følge hinanden.